Viser opslag med etiketten Lola Ramona. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lola Ramona. Vis alle opslag

torsdag den 14. februar 2013

Hvor har jeg været heldig med ham :-)

 
Så sød en mand jeg har.
Jeg går lige ud til bilen,
og jeg troede det var noget bøvl med et stik der skulle kigges på,
men nej, han var lige en tur ved blomsterhandleren,
hvide roser og liljer, så bliver det ikke bedre :-)

 
Tidligere på dagen var han på "skojagt"
Lola sko til 200 kr, jeg var helt dårlig over jeg ikke kunne komme afsted.
Men sød som Gemalen er,
så smuttede han lige forbi, men æv æv ingen str. 41.
Men det er tanken der tæller!

 
Nej det slutter ikke her.
 
Jeg forstod ingenting den dag GLS stoppede udenfor,
for jeg havde virkelig ikke bestilt noget.
Men det havde gemalen, han synes åbenbart jeg skulle ha de støvler,
jeg havde kigget på så længe.
Ja, rigtig sød er han.
 

 
Og hvad siger han til, at Konen pludselig finder på,
at sofabordet skal være ternet??
Jamen, han laver da sofabordet ternet.

 
Wauw, hvor er jeg heldig :-)
 
Underlige strømpebukser??
Aner ikke, hvad I snakker om :-)
 
Rigtig god aften til jer fra mig
Knus Anette
 

søndag den 27. januar 2013

Hæklede Minnie cupcakes

 
Nu skal I se lidt af mit seneste kageprojekt.
Crochet Minnie Cupcakes.
 
 
Så H&M havde dette fine gæstehåndklæde.
Og straks tænkte jeg,
sådan nogle cupcakes må jeg da hækle.

 
Sådan ser min hæklede Minnie Mouse cupcake ud.

 
Men som altid, så stoppede det ikke her.
Så nu er der flere Minnie cupcakes.
Men mickey venter på gule knapper, så ham får I ikke at se :-)
 

 
Disse mangler pynten.

 
Det skulle jo lige prøves.
Hvordan ville kubusstagen se ud med cupcake.
 
 
Nu er jeg lidt i tvivl, skal jeg pynte de sidste cupcakes,
 som Minnie/Mickey.

 
Eller skal jeg prøve at lave nogle Lola sløjfer?
Synes den er så fin, men så bliver jeg nok nødt til at sy sløjfen.
 
Men uanset hvad, så skal jeg ha pyntet de sidste cupcakes.
For et nyt projekt venter i baghovedet.
 
Rigtig god søndag til jer fra mig
Knus Anette
 
 

lørdag den 5. januar 2013

Så er jeg med igen :-)


Var så heldig at få en æske chokolade op til jul, 
jamen så var det jo oplagt at hækle lidt chokolade.
Har ikke fået fyldt æsken med det hæklede endnu,
for en sjov ide kom i vejen.

Jeg kan røbe der er gået lidt kage i det....... igen.
Skal nok vise jer kagerne, når jeg har fået lavet nogle stykker.



Har igen fået nye sko.
Som I måske har opdaget har jeg en "lille" svaghed for Lola Ramona sko.
Halv pris, jamen så måtte jeg jo ha 2 par :-)



Nu vil jeg nyde de sidste par dage i min juleferie, 
med garn og kaffe ( og måske iført nye sko )
Rigtig god lørdag til jer
Knus Anette

søndag den 4. november 2012

Jeg er her.......

Men der er lidt stille på bloggen.
Synes ikke jer har noget spændende at fortælle pt.
Jeg er ikke så kreativ pt, jeg hækler lakridskonfekt,
men det kan jeg jo ikke blive ved med at vise jer :-)
 
Jeg har fået ny forsyning af toiletpapir fra Frankrig,
det kan I da lige se.
 


Jeg har købt nye strømper, dem må I da også gerne se
 
 
 
Mor og datter har fået købt vinterstøvler
 
 
Jeg bager lidt engang imellem
 
 
Som I nok kan se, sker der ikke noget spændende.
 
Kolonihaven er gået i vinterhi,
så nu er jeg jo gået over til de sort, hvide, røde og lilla farver,
som jeg har her hjemme,
men det er jo ikke det I vil se her på bloggen.
 
(lidt nyt pynt til mit køkken, de smager vist ikke ret godt)
 
Synes bare lige jeg ville fortælle, at jeg er her,
og alt er vel hos mig.
 
 
Kan I ha en skøn aften derude.
Knus Anette