tirsdag den 31. juli 2012

Jeg har hentet mine nye roser.


Som I nok har opdaget er det rosen år i kolonihaven.

Jeg havde læst om denne rose,
og fik så planteskolen til at bestille den hjem.

Winchester Cathedral (David Austin rose)
Den er hvid, og men har lidt lyserødt i sig.
Den dufter skønt,
og den skulle være meget hårdfør.

Nu håber jeg der bliver lidt bedre vejr,
så de kan komme i jorden.

Hvis vejret ikke arter sig,
har jeg en masse hæklede cupcakes der skal pyntes.
Måske jeg skulle prøve,
 at hækle nogle roser til at pynte dem med.

God dag til jer.
Knus Anette

mandag den 30. juli 2012

Tandbørste med plaster.


Ja, vi vil ikke dele tandbørste med hinanden.
Og det er jo ikke alle farver der bliver lukket ind i kolonihaven.
Hvordan kender vi så forskel??


Med eller uden plaster, ejjj hvor smart :-))


Nu ser det ud til vi skal ha regn her i Aalborg.

Vi har lige testet den nye vogn i det skønneste sommervejr,
men det er vist slut for nu med det vejr.

Vi kørte ud til en gård 
hvor vi købte 10 kg hakket oksekød
og 5 kg nye kartofler.

Vi er nemlig så træt af småsurt oksefars,
som jeg synes vi oplever tit efterhånden.

Så derfor prøver vi noget andet nu.
Så menuen står på hakkebøf med bløde løg en af de nærmeste dage.

God "våd" sommerdag til jer
Knus Anette


søndag den 29. juli 2012

Lyserød rengøring.


Dagen i dag har jeg brugt på lidt rengøring og oprydning i kolonihaven.
Og jow, rengøring og rod kan sagtens være lyserødt.


Ja det roder efter de sidste dage i kolonihaven.



Men ikke mere end det er sjovt at rydde op.


Mine nye kopper er også kommet i haven,
men jeg har ikke fundet den helt rigtige plads til dem endnu.
Men så kan jeg hygge mig med at flytte rundt på dem :-)


Dagens roser skal I da ikke snydes for.
( Queen of Sweden)


(Scepter´d Isle)

Nu skal jeg har vasket lidt lyserøde måtter osv.
OG så er jeg klar til sommer igen.
Håber vi kan få et par gode dage mere inden
det bliver hverdag igen.
Æv, nu tager vi hul på sidste ferieuge.
Kunne godt bruge et par uger mere.

God søndag til jer derude
Knus Anette

fredag den 27. juli 2012

Vi nyder det :-))


Sikke et fantastisk sommervejr vi har haft de sidste par dage.
Vi har overnattet i kolonihaven,
Så skønne unger vi har.
De er så søde når de sover :-))


Ja vi to gamle har været forvist til teltet.
Der gider ungerne ikke sove mere.
Vi har nu sovet nogenlunde,
men i morges var der godt nok koldt i det lille telt.
Jeg stod op og blev varmet lidt af den tidlige morgensol.
Fik lidt skønhedssøvn, da solen fik varmet teltet lidt op.


Vi nyder synet og duften af alle de skønne roser og phlox.


Vi hygger med kortspil på terrassen helt frem til midnat.
Helt fantastisk med sådan en sommeraften.


Laura havde pyntet de fineste kager.
MUMS.


Den nye vogn er blevet testet.


Ungerne har leget i bølgerne.


Og jeg slapper af og nyder ferien.

I aften er vi hjemme,
det bliver skønt jeg ikke skal fryse i nat :-)

Jeg har slet ikke haft hæklenålen fremme de sidste dage,
skønt der ikke har været hæklevejr.

Håber I nyder sommeren lige så meget som mig.
Knus Anette


søndag den 22. juli 2012

Dagens roser.


Gertrude Jekyll (David Austin rose)
De er bare så fine.
Og så dufter de så skønt.


Claire Austin (David Austin)

Behøver jeg sige at jeg er vild med mine nye roser.
Glæder mig til de vokser sig store og flotte.


Kan I ha en skøn søndag derude
Knus Anette

fredag den 20. juli 2012

Nyt porcelæn.


Nyt porcelæn i pastelfarver.

Endelig kom mit nye porcelæn.
Jeg bestilte det i maj måned og pakken nåede frem i dag.
Det viste sig, at jeg havde bestilt på en hjemmeside,
som skulle ha været lukket ned.
Skal nok spare jer for alle detaljerne i det forløb.

Men skønt med nyt porcelæn, jeg mangler jo hmmmmmmm.
Der er dog en lyseblå kop der er defekt, og en lyserød tallerken.

Ved ikke om jeg orker bøvle med, at få det ombyttet.
Jeg synes nemlig ikke jeg har haft held med nethandel det sidste stykke tid.

Men mange af de ting jeg forelsker mig i,
kan jeg ikke købe i nærheden.



"Hvad har du nu bestilt", sagde Gemalen,
da GLS stod udenfor med denne kæmpe kasse.

Jeg havde ikke bestilt noget, som krævede så stor en papkasse.

Men den indeholdte altså 20 tallerkner og 12 kopper,
Så det var noget jeg havde bestilt :-))



Har i dag lige været en smut omkring planteskolen igen.

10 lavendler, 6 roser, 2 Dronning Ingrid pelargonier, 3 kaprifolier,
står nu og venter på jeg får taget mig sammen og kommer i kolonihaven.

Men jeg knoklede så meget m jord og haveaffald i går,
at jeg slet ikke kan ta mig sammen.
Synes jeg har små ondt alle steder :-))

Men det er så skønt, når det er ordnet.

Kan I ha en skøn fredag derude.

Knus Anette

lørdag den 7. juli 2012

Hovsa.


Skulle en tur på planteskolen i dag.
Vi skal nemlig ha købt nogle engelsk græs,
de ville ha 36 kroner stykket og vi skal bruge 38.
Så det blev ikke her vi købte dem, MEN
helt ubemærket smuttede der 7 engelske roser, 6 fairy roser
og 120 liter komøg ned i vognen.


De skal plantes i midten af mit staudebed.
Synes det hele var blevet så rodet,
så nu har vi ryddet midten af cirklen,
og så prøver vi at sætte roser.
Vi har købt 3 forskellige engelske roser,
1 lyserød.Scepter´d isle
4 pink. Gertrud Jekyll
og 2 Claire Austin.

Den der hedder Gertrud Jekyll dufter helt vildt fantastisk.
Og så er den baare så flot.
Nærbilleder kommer en af dagene.


Her står mine Queen of Sweden.
De bliver flottere og flottere dag for dag.
Ja, ved ikke lige hvorfor, men jeg er gået helt amok med roser i år.
Det ender nok med det bliver en hel rosenhave.



Dette indlæg er lavet på min pc, jeg kan pludselig gemme indlæg med billeder.
Dejligt problemet blev løst, helt af sig selv??

Kan I ha en skøn aften allesammen
Knus Anette